Det er primært lærerne og pædagogerne, der har ansvaret for at skabe et klasserum, som børnene kan lære og udvikle sig i.
Det er nemlig de voksne, der skaber kulturen omkring klassefaellesskabet – ligesom derhjemme, og det er et ansvar, vi kan komme til at give til børnene, når vi eksempelvis fortæller dem, at de skal tale ordentligt til hinanden, mens vi selv taler dårligt til dem.
Kulturen bliver altid stærkest der, hvor de voksne selv går forrest med det, hun/han ønsker at se i eleverne.
Som lærer, pædagog og forælder er vi børnenes lysende fyrtårn, og forældrene har også et betydningsfuldt ansvar for klassens trivsel og sammenhold.
- Fokus på tryghed og trivsel fremfor læring
Vi ved, at relation går forud for læring. Alle har lyst til at lære og udvikle sig, og når børn ikke kaster sig begejstret ud i læring, handler det som regel om trivsel. Derfor bliver det væsentligst at fokusere på trygheden for den enkelte og styrke sammenhængskraften, da det er springbrættet til alle andre mål.
Det vigtigste for os er nemlig at høre til. Vi bliver til igennem hinanden, så vi har brug for at høre til for at blive til. Når vi føler, at vi hører til, bliver vi trygge og rolige indeni, og det er fra det sted, at vi er i stand til at lære og tør vise, hvem vi er.
Tryghed er afgørende som det første – men også resten af året. Hjernens krav til det ideelle læringsmiljø er kontaktfuldhed og oplevelsen af at føle sig set, hørt og velkommen i relationen til de fleste voksne og børn.
Det er derfor at relationskompetence er så vigtigt at få etableret blandt forældre og lærere. - Leg leg leg
Masser af forskning viser, at børn lærer markant mere og hurtigere gennem leg. Det er samtidig en læringsform, hvor børnene kan forbinde sig til hinanden. Så jo mere leg kan tænkes ind i undervisningen, jo bedre understøttes læringen og fællesskabet.
Nu, efter en lang sommerferie, hvor flere ikke har set hinanden i lang tid og måske ser hinanden for første gang, så er leg en genvej til kontakt, hvor sanser, krop og grin kommer i spil og kan lime dem sammen. Og vi skal blive ved med at lege i klassen hele året – også i de store klasser.
Det er fx en god ide at starte og slutte dagen med leg for at etablere kontakt fra start. Hvis et barn har haft en hård morgen, kan det berolige barnet, at det får mulighed for at forbinde sig med sine klassekammerater i en god stemning, og hvis nogen er blevet uvenner i dagens løb, kan det måske opløses gennem den afsluttende leg.
Den afsluttende leg kan samtidig skabe en forbindelse mellem de børn, der skal videre sammen i SFO. Det kan nemlig være krævende igennem en hel dag at skabe forbindelse til andre og gøre sig til for at komme med i andres leg.
Leg fungerer altid bedst, når læreren selv får forrest og gør det, hun/han beder eleverne om fx danser med eller tør slå sig løs – og det er en god ide at inddrage børnene i at finde på lege, der kan bruges. - Hold pauser med fokus på krop og vejrtrækning
Dagene er lange for mange børn i institution, og flere er ofte overstimuleret og ude af sig selv timer, før de skal hjem, hvilket kan give uro og mere konflikt.
Derfor er det godt med pauser og stilhed, hvor børnene kan give hinanden massage, tegne bogstaver på ryggen af hinanden og dermed forbinde sig, hvorefter de lægges alene på gulvet og guides til at mærke deres kroppe og trække vejret dybere, så det parasympatiske nervesystem kan blive aktiveret og give dem større nærvær og ro indeni – og dermed også udadtil. - Bland børnene på tværs af køn og venskaber
Vi søger tryghed i vores relationer, og derfor søger vi ofte dem, vi kender bedst eller har nemmest ved at være sammen med. Det er derfor vigtigt at læreren og pædagoger tilrettelægger undervisning og lege, der sørger for, at hvert barn løbende er i kontakt med alle sine klassekammerater.
Det giver dem mulighed for igen og igen at se hinanden i øjnene og lære hinanden at kende fra flere sider, hvilket styrker den gensidige empati. Vi kan nemt putte hinanden i bokse, men vi har ofte flere sider end boksen, og vi udvikler os gennem vores skolegang.
Denne udvikling vi bedre plads til, hvis fællesskabet også giver mulighed for, at vi kan blive ved med at blive set med nye øjne.
Formuleringen ”Find sammen to og to” er ofte skamproducerende og giver stort ubehag, fordi vi er bange for ikke at blive valgt til. Derfor er det en stor tryghed i klassen, hvis læreren eller pædagogen tager styring på, hvem der skal være sammen. - Luft ud og kom ud af klassen
Frisk luft er vigtig for vores koncentration, så lav gennemtræk flere gange om dagen i klassen og kom ud hele året så meget, som det er muligt. Det forbedrer trivsel, læring, koncentration og holder et bedre energi-niveau hele dagen for alle. Mange børn klager over træthed, hovedpine og irritation i øjnene, så det er et lille råd, som kan gøre en stor forskel. - Støt børnene i konflikthåndtering uden at dømme
Konflikter er nødvendige og uundgåelige, det er klassens åndedræt – så når de bliver opløst styrker de faktisk fællesskabet – og omvendt. De konflikter, der undertrykkes eller bagatelliseres, skaber afstand mellem de involverede. En afstand, som påvirker hele klassen og kan aktivere alliancer.
Konfliktløsning tager tid, men jo bedre klassen bliver til det, jo mere vil de kunne løse dem selv. At lære børnene at opløse deres konflikter er også lærerens ansvar, og hvor det gælder om ikke at dømme, da det øger fordømmelsen og dermed konfliktniveauet i klassen.
Kunsten er at være optaget af: Hvordan børnene har det. Hvad, der ligger bag deres eventuelle krænkende adfærd, så de kan blive klogere på hinanden – og det er ikke muligt, hvis vi tager dommerkasketten på og er optaget af, hvem der gjorde hvad, og hvem og hvad, der er rigtigt og forkert.
Det skaber blot skyttegrave og små politibetjente. En konflikt opløses af, at de involverede føler sig set, hørt og mødt, da det er forudsætningen for, at de kan se og høre andre og altså udvikle deres omsorg og empati for hinanden. - Spil skolen god
Vores måde at møde op på skolen, tale om skolen, om medarbejderne på skolen, eleverne og deres forældre gør stærkt indtryk på vores børn. Børn påvirkes og rundes af, hvad vi gør. Så hvis vi taler negativt om andre, så bliver det også til den måde de med tiden vil tale om andre – og om sig selv på.
For hvis vi eksempelvis taler nedsættende om et barn, der har sagt nej til at deltage i en fødselsdag, så bliver det pludselig ikke i orden at være sådan en, der siger nej til invitationer. Så i vores definitioner af andres adfærd, vil barnet være optaget af, hvad der så er i orden for det – da det ikke ønsker, at vi skal tale og tænke dårligt om ham/hende. Samtidig kan det være svært at lære af en lærer, som vi har talt dårligt om – eller blive ven med en, som vi har kritiseret forældrene til.
Alt kan nemt blive en vane, så nogle gange tænker vi slet ikke så meget over, hvad vi siger – vi taler bare, som vi hørte vores voksne tale engang. Derfor det kan være godt at lytte til vores egen strøm af ord.
Både den indre og ydre.
For at undersøge om, vi kan tåle at se og høre den gentaget af vores børn. For heldigvis kan vi som voksne ændre det, vi ikke trives med – eller ikke ønsker at give videre.
