Mennesker har brug for mennesker
Vi bliver til igennem hinanden, og vi fødes uden evnen til at kunne regulere os selv.
Selvregulering lærer vi af vores voksne, hvis de kan.
Evnen til selvregulering kræver nemlig, at vi som børn har kunnet læne os ind i modne og velregulerede nervesystemer, mindst halvdelen af tiden.
Hvis vi har haft nærværende og modne voksne, vil vi som børn gradvist udvikle evnen til selvregulering, som er en afgørende livskompetence.
Selvregulering er afgørende for læring og fællesskab
Selvregulering påvirker nemlig børns mulighed for at lære, indgå i fællesskaber og skabe relationer til andre børn.
For et ureguleret barn, der konstant er i alarmberedskab eller overvældet af følelser, har ofte svært ved at koncentrere sig, aflæse andre, håndtere konflikter eller finde ro i sociale fællesskaber.
Selvregulering er altså en vigtig forudsætning for læring, udvikling og følelsen af at høre til.
Børn lærer ikke selvregulering gennem skældud
Børn lærer ikke selvregulering ved at få at vide, at de skal tage sig sammen.
De lærer det heller ikke gennem skældud, straf, trusler eller krav om at falde ned med det samme.
Tværtimod.
De lærer det gennem voksne, der kan tilbyde dem et nervesystem, som barnet trygt kan læne sig ind i for at finde sin egen ro.
En voksen, som stiller sig til rådighed som en sikker havn at lægge til i.
Når et barn overvældes følelsesmæssigt, handler det aldrig om dårlig opførsel.
Det handler om et nervesystem, der er overvældet, presset og mangler den nødvendige støtte for at kunne finde tilbage til ro og balance igen.
Og her bliver vi som voksne afgørende.
Fordi børn låner vores regulering, indtil de langsomt udvikler deres egen.
Følelser skal ikke undertrykkes
Det betyder ikke, at børn aldrig må blive frustrerede eller kede af det.
Tværtimod.
Følelser er livsvigtige som navigation resten af livet.
Det er derfor væsentligt, at vi støtter børnene i at lære deres følelser at kende, og det kan de kun, hvis vi støtter dem i at udtrykke dem frem for at undertrykke dem.
Det gør vi ved at være sammen med dem i følelsen uden selv at blive overvældede, afvisende eller kontrollerende.
Vi giver videre det, vi selv har lært
Mange af os er ikke selv blevet mødt på den måde som børn.
Og derfor kan det være svært at give videre.
Ikke fordi vi ikke vil vores børn det godt.
Men fordi vi ofte selv har lært at kontrollere følelser fremfor at regulere dem, og derfor overvældes vi selv af følelserne, selvom vi er blevet voksne.
Vi kommer til at agere lige så umodent som vores børn, når vi mærker følelsernes intensitet.
Det er aldrig for sent
På Blackbird Institute arbejder vi med kropsbevidsthed, følelsesmæssig regulering og nervesystemer, og hvordan det er afgørende viden og kompetencer i forståelsen af os selv og vores relationer, voksne såvel som børn.
Mange af vores studerende kommer, fordi de ønsker at give deres børn noget andet og mere end det, de selv oplevede at få.
Og de opdager, hvordan de kommer til at støtte og udvikle både deres egen og deres børns selvregulering samtidig.
Voksenlivet handler nemlig om at give os selv det, vi ikke fik som børn.
Og det er aldrig for sent.
