Chrell-Ionstrom-Kemnitz

Chrell Ionstrøm Kemnitz

Chrell er RAB godkendt behandler og kropsterapeut samt ERYT 500 yogalærer med over 25 års erfaring indenfor yoga og kropsterapeutisk arbejde. Chrell startede sin interesse for kropsterapi, yoga, meditation og selvudvikling i 1990, og er i sin udvikling blevet inspireret af de yogiske og Taoistiske traditioner samt holistiske systemer. Han har studeret med bla. Sol Pedersen, Tine Langkilde og Tom Meyers i kropsterapi, samt Peter Kåberbøl, Leslie Kaminoff og Ray Long i yoga.

Siden 1997 har han arbejdet i egen klinik Body Alignment som kropsterapeut med behandlinger baseret på Strukturel Integration, bindevæv og alignmentfokuseret bindevævsmassage, kropsaflæsninger, åndedræt og samtale. Hans fokus i det kropsterapeutiske arbejde er på kropsbevidsthedens ærlige tilgang til selvforståelse,med tyngekræften som et effektivt værktøj i arbejdet med traumer og ubalancer.

Desuden har Chrell siden 2011 undervist på forskellige yogalæreruddannelser, med speciale i alignment, åndedræt, meditation og anatomi i Danmark, Sverige og Norge.

Som underviser er han dybt passioneret og levende og hans mange års erfaring i faget, har givet ham en dyb forståelse for samspillet mellem krop og sind, holdning, åndedræt og bindevævets kommunikation mellem det indre og det ydre.

På Blackbird Institute underviser Chrell på efteruddannelsen i krops- og traumeinformeret terapi i kropssprog, kropsaflæsning og åndedræt som en af de grundlæggende redskaber i det kropsorienterede arbejde.

Gør som 10.000 andre

Få tips og gratis rådgivning fra Fie Hørby direkte i din indbakke