Hvilke metoder bygger efteruddannelsen i krops- og traumeinformeret psykoterapi på?
Vores efteruddannelse i krops- og traumeinformeret psykoterapi integrerer flere terapeutiske retninger og metoder: Internal Familiy Systems, Somatic Experiencing, Biodynamisk kranio-sakral terapi samt yogatraditionen, herunder Traumesensitiv yoga og arbejdet med åndedrættet. De er alle fælles om at tage udgangspunkt i kroppen: kropslige symptomer, kropslige fornemmelser og ser arbejdet med kroppen, som vejen ud af fastlåsheden og mod heling.
Uddannelsens metoder er også fælles om at være non-patologiserende, non-invasive, og de følger klientens tempo på en nænsom måde. Alle bygger de på ideen om, at kroppen besidder helende kapaciteter. De forsøger på forskellig vis at aktivere disse iboende kapaciteter mhp. at opnå større balance og ro i nervesystemet, kroppen og psyken. Terapeuten i alle metoderne er en procesfacilitator, der tilbyder forskellige interventioner, men stiller sig ydmygt og respektfuldt ift. klienten.
I forlængelsen af teksten kan du læse mere om metoderne.
Somatic Experiencing
Somatic Experiencing er en terapeutisk metode, som beskæftiger sig med stress- og traumereaktioner. Metoden bygger på en evidensbaseret viden om stress- og traumereaktioner og tager udgangspunkt i, at forskellige traumereaktioner er et resultat af et højtaktiveret nervesystem, og at disse reaktioner ofte bliver fastlåst i nervesystemet og kroppen. Det er derfor igennem kroppen og dens iboende helende kapaciteter, at vi kan genetablere balance i nervesystemet og opløse stressreaktionerne.
I SE-metoden er der fokus på at guide klienten igennem en nænsom kropslig sanseproces, som understøtter nervesystemets naturlige bevægelse fra stress mod balance og ro.
Internal Family Systems
Internal Family Systems er en non-patologiserende metode, som arbejder ud fra den opfattelse, at sindet består af forskellige dele, og at disse dele tilsammen udgør en fungerende helhed, med en indre kerne som i IFS kaldes Selvet. Sagt på en anden måde, findes der en indre uberørt Jeg-bevidsthed, og så en strøm af livserfaringer, der har taget form som overbevisninger om livet og verdenen, vi lever i.
IFS har et systemisk blik på psyken, og derfor spiller alle delene i psyken en vigtig rolle for helheden. Det terapeutiske arbejde med IFS modellen fokuserer på at møde og hjælpe de dele af psyken, der bærer på overvældende oplevelser og følelser, og som har skabt begrænsende overbevisninger, som påvirker livskvaliteten.
Når vi arbejder terapeutisk, møder vi først de dele af psyken, der har påtaget sig beskyttende roller (som kan opleves som modstand), men når de mødes med anerkendelse og ægte interesse samarbejder de og er med til at skabe heling. IFS praktiseres som regel som almindelig samtaleterapi, men i praksis spiller kroppen en meget stor rolle. De fleste oplever dele som fysiske fænomener og sansninger, og derfor er kroppen ’go to’ og ressource i terapien.
Biodynamisk kranio-sakral kropsterapi
Biodynamisk kranio-sakral kropsterapi er en blid og non-invasiv behandlingsform, som understøtter klientens egne iboende helbredende kræfter. Den bygger på ideen om, at de kræfter, som styrer fostrets udvikling, er de samme kræfter, som heler kroppen livet igennem. En antagelse, som også den videnskabelige verden bakker op om.
Terapeutens rolle er derfor ikke at lede efter fejl, men at understøtte sundheden og derved give plads til, at kroppens egen intelligens kan bringe den tilbage i balance. I den biomekaniske tilgang, er ”teknikken” terapeutens evne til at være i et omsorgsfuldt nærvær med klienten, hvilket forudsætter, at terapeuten kan lytte præcist til sin egen og klientens krop, differentiere, selvregulere og afstemme.
Med andre ord, skaber terapeuten et møde med klienten, hvor der ikke er nogen dømmen og ingen idé om, hvad der er rigtig og forkert, men hvor terapeuten med sit eget nervesystem og nænsome interventioner aktiverer og understøtter kroppens egne helende kapaciteter.
Yogatraditionen
En vigtig del af yogapraksissen er arbejdet med åndedrættet. I yogaen anses åndedrættet som grundlæggende livsenergi, eller pranayama. Den oldgamle tradition er blevet bekræftet igennem videnskaben, så vi ved i dag, at arbejdet med åndedrættet er en direkte vej til arbejdet med vores nervesystem.
I yogaen kombineres forskellige bevægelser, mindfulness og åndedræt som en vej til at skabe mere bevidsthed omkring forskellige låsninger i kroppen og åndedrætsmønstrene samt på nænsom vis at skabe mere plads til, at energien kan løbe mere frit igennem vores system, således at nervesystemet og kroppen reguleres og afbalanceres.
Traumesensitiv yoga
Traumesensitiv yoga er en ny evidensbaseret og nænsom form for yoga, der er målrettet og tilpasset personer med traumer, stress eller anden form for sårbarhed og/eller belastning, og som bliver mere og mere udbredt blandt psykoterapeuter og kropsterapeuter, som en form for behandling. Tilgangen har særligt fokus på klientens tryghed og klientens behov, hvor alle bevægelser eller interventioner italesættes som invitationer, frem for instrukser, som vi kender det fra traditionel yoga.
Denne form for inviterende guidning har til formål at hjælpe klienten med at rette opmærksomheden mod sig selv og mærke og sanse kroppens signaler i sit eget tempo, og dermed skabe større kontakt og berettigelse til ens følelser, behov og grænser. Denne tilgang bygger på viden fra traume- og stressområdet, hvor vi ved, at klienter, der har oplevet belastning, stress eller traume ofte har tabt kontakt til sin krop, eller har en historik med sig, hvor ens grænser har været overskredet, eller hvor klientens overlevelsesmekanismer bygger på præmissen om at være (hyper)opmærksom på andres behov og følelser frem for ens egne.
Formålet med denne tilgang er derfor at hjælpe klienter med at (gen)opbygge en tryg kontakt og relation til sin krop, sansninger og dermed skabe større fortrolighed og tillid til sine behov og grænser på en oplevelsesbaseret vis, hvilket understøtter et mere belanceret liv.
