Fra manipulation til integritet
Engang troede vi, at børn var et stykke “rå natur”, som voksne skulle beskære af frygt for, at de blev egoistiske. I dag ved vi, at børn er sociale fra begyndelsen. Vores opgave er derfor at støtte dem i at bevare deres integritet – for et barn vil altid vælge kontakten til os over sig selv.
Når “dårlig opdragelse” i virkeligheden er et nødråb
Når børn slår, bider eller ikke gør, som vi siger, stempler vi det ofte som dårlig opdragelse. Men mennesket er et flokdyr, og vores stærkeste behov er at høre til. Når børn ikke føler denne forbindelse, og når deres integritet lider for stor overlast i fællesskabet, så protesterer de. Det kan komme til udtryk som:
- Vrede, gråd og sabotage
- Tilbagetrukkethed, usynlighed og “nem” adfærd
Skældud forværrer problemet
Når børn udviser denne adfærd, lider de. De mangler evnen til selvregulering og har brug for vores hjælp og omsorg. Hvis vi i stedet skælder ud og tillægger dem egoistiske motiver, gør vi dem blot mere forkerte. Det forstærker deres ensomhed, smerte og den uhensigtsmæssige adfærd, som presser fællesskabet yderligere.
Alle bliver ramt, når én lider i fællesskabet
Når et barn i fællesskabet lider, rammer det alle. Derfor er det afgørende, at vi kigger bag den forstyrrende adfærd i stedet for at pege fingre. At vi rækker ud med en hjælpende hånd og inkluderer i stedet for at ekskludere.
Det handler ikke om at acceptere, at et barn opfører sig uhensigtsmæssigt. Det handler om at tage et voksenansvar og hjælpe barnet til at få det bedre, så det kan gøre noget andet. Når vi har det godt, opfører vi os godt. Vi har som samfund brug for en konstruktiv og empatisk debat om, hvordan vi bedst støtter de børn, der har det svært, så fællesskabet kan rumme os alle.
Den debat vil vi hos Blackbird Institute gerne være en del af.
