Når samtaleterapi rammer loftet – vejen ud af fastlåstheden

Når vi laver psykoterapeutisk arbejde, så sker det, at vi som terapeuter rammer en mur, hvor forløb med vores klienter kan føles fastlåste, uproduktive eller som om, vi kører i ring. Dette fænomen kaldes også ”deadlock ” i psykoterapien. Der kan være mange årsager til, hvorfor dette fænomen dukker op i en psykoterapeutisk proces, bl.a. på grund af overføring- og modoverføringsmekanismer, brud i alliancen mellem klienten og terapeuten, manglende overensstemmelse mellem klientens ønsker og terapiens gang, samt begrænsede kompetencer hos terapeuten. Deadlock situationer er ofte forbundet med følelsen af terapeutens tvivl på sine egne evner, frustration, skyld og skam. Men deadlock kan også være en mulighed for at kigge indad og se, på hvilke måder, vi kan forbedre vores praksis med traumeinformeret psykoterapi.

vi på Blackbird Institute udviklet en efteruddannelse i krops- og traumeinformeret psykoterapi for uddannede psykoterapeuter og psykologer

Når der kommer et “deadlock”

Efter mange års erfaringer med supervision af psykoterapeuter, har vi observeret, at “deadlock” eller fastlåshed i terapien ofte skyldes, at psykoterapeuternes kompetencer rammer et loft for, hvad der kan opnås indenfor det samtaleterapeutiske arbejde. Klienter beretter om, at de forstår sig selv, de ved, hvad de burde gøre anderledes, de forstår deres historie og mønstre, og har arbejdet med det terapeutisk, men de oplever fortsat, at de mangler at “komme dybere” eller opleve, at der egentlig sker en forandring, som kan mærkes kropsligt. 

Psykoterapeuterne kan på dette tidspunkt føle sig nødsaget til at videresende deres klienter enten til en anden terapeut, eller en terapeut, der er specialiseret indenfor traumeområdet eller til kropsterapi. Det er nogle gode faglige og etiske overvejelser og kan være relevant, men samtidigt kan det også indebære, at klienter mister håbet om forandring eller kan mangle motivationen til at starte “forfra” med en ny terapeut.

Samtidigt hører vi beretninger fra flere kropsterapeuter, at de er trænet i at arbejde direkte med kroppen og på den måde kan nå de dybder og kropsliggøre nogle oplevelser for klienten, som er vigtige for at kunne komme ud af fastlåstheden, men vi hører også, at de ofte kan mangle viden og redskaber til at tage det videre derfra med klienten og integrere dette kropsterapeutiske arbejde i klienternes historie. 

Ny efteruddannelse i krops- og traumeinformeret psykoterapi

Derfor har vi på Blackbird Institute udviklet en efteruddannelse i krops- og traumeinformeret psykoterapi for uddannede psykoterapeuter og psykologer, der kan opkvalificere dem til at integrere kropsterapeutiske redskaber i deres arbejde i håb om, at det vil kunne hjælpe netop i de situationer, hvor samtaleterapien ”rammer loftet”. Muligheder for efteruddannelse indenfor kropsterapeutisk traumearbejde er flere, og det kan være svært at finde ud af, hvilken retning man skal vælge, og hvordan man kan integrere den nye viden eller terapimetode i sin allerede eksisterende kompetenceramme. Derfor har vi skræddersyet en efteruddannelse, der inkluderer nogle af de mest anerkendte metoder indenfor det kropsterapeutiske traumefelt, såsom Bessel van der Kolks tilgang, Peter Levines Somatic Experiencing, den polyvagale teori og traumeorienteret yoga.

Efteruddannelsen i krops- og traumeinformeret psykoterapi har til hensigt, at de studerende får en dyb viden og beriget værkstøjskasse, som netop er en tilføjelse til deres allerede eksisterende kompetencer indenfor psykoterapien. 

Passion og høj faglighed

Det er Anine Boisen og Nicolaj Jespersen, der står for efteruddannelsen i krops- og traumeinformeret psykoterapi for uddannede psykoterapeuter og psykologer. To erfarne behandlere og undervisere, som er passioneret og nørdet omkring deres arbejde, har høj faglighed, mange års erfaring og brænder for formidling af det faglige stof. Vores fokus er at lære psykoterapeuter grundlæggende krops- og traumeinformerede kompetencer, som kan tage samtalerne med deres klienter nye steder hen, og på den måde skabe mere bevægelse i udviklingen og forløsningen af de fastlåste steder i klientens psyke.

Da disse fastlåste steder ofte har rødder i dybe og tidlige prægninger fra barndommen, er denne uddannelse også traumeinformeret. Det betyder, at underviserne på efteruddannelsen har stor viden og mange års erfaring med krops- og traumearbejdet og i deres undervisning også tager højde for vigtigheden af tryg kontakt, fokus på ressourcer og generelt en nænsom og afstemt tilgang.

Underviserne på uddannelsen

Anine Boisen er par-, familie- og psykoterapeut MPF, biologisk traumeterapeut og kaospilot

Anine Boisen, par-, familie- og psykoterapeut MPF, samt biologisk traumeterapeut med mange års erfaringer indenfor traumearbejdet siger: “Klientens traumatiske oplevelser sidder som låsninger i deres krop og nervesystem, og nøglen til at bevæge traumerne ligger netop i arbejdet med nervesystemet og kroppen i tryg kontakt og her spiller terapeuten, den vigtigste rolle”.

Nicolaj Jespersen, biodynamisk kranio-sakral terapeut og Integrativ babyterapeut.

Nicolaj Jespersen, biodynamisk kranio-sakral terapeut og Integrativ babyterapeut tilføjer, at hans fokus på efteruddannelsen netop er at hjælpe terapeuterne med at være den trygge relation for klienten, ved at træne terapeuterne i: “( …) dobbeltrettet opmærksomhed, hvor terapeuterne trænes i at mærke indadtil, selvregulere og differentiere. Dette arbejde er grundlæggende, da vores tilstand og vores tryghedsgrad er altafgørende for, hvad der terapeutisk bliver muligt.”.
Nicolaj er derudover optaget af at lære psykoterapeuterne at genkende den relevante non-verbale information og bringe det i spil i samtalen på en tryg og effektiv måde.

Vi håber, at du vil være med på denne spændende rejse med os ud af fastlåstheden og mod heling.

Har du spørgsmål til efteruddannelsen i krops- og traumeinformeret psykoterapi så skriv endelig til os med dine eventuelle spørgsmål eller for tilmelding på:

[email protected]

Brug for at mødes?

Vil du møde os, er du meget velkommen til at tilmelde dig et af vores informationsmøder.

Gør som 10.000 andre

Få tips og gratis rådgivning fra Fie Hørby direkte i din indbakke