Mød vores undervisere
Vi tror på personlige relationer og selv i et onlineunivers er det muligt at komme hinanden lidt nærmere.

Fie Hørby
Fie er uddannelsesdirektør, konceptudvikler og grundlægger af Blackbird Institute. Fie er cand.mag i dansk og kommunikation, psyko- og familieterapeut MPF og forfatter til bestselleren “Drop Opdragelsen!” og bogen “Om teenagere – for forældre” og deltager ofte i den offentlige debat omkring den psykologiske udvikling i familielivet. Fie er faglig ansvarlig for uddannelsen og står som garant for et højt fagligt niveau i både den praktiske og teoretiske undervisning på uddannelserne.
Annemarie Clement
Annemarie er uddannet afspændingspædagog, psykoterapeut, MPF og biologisk traumeterapeut. Hun har speciale i tidlig tilknytning, kropsterapi og choktraumer.
Annemarie er en erfaren underviser og supervisor, og hun underviser på Blackbird Institute i tilknytning, kropsterapi og udviklingspsykologi på grunduddannelsen.
Liv Dhanyo
Liv Dhanyo er uddannet krops- og psykoterapeut, MPF med mange års erfaring som terapeut, underviser og supervisor med speciale i familieopstilling, chok- og traumeterapi og imago par- og relationsterapi.
På Blackbird Institute underviser Liv på alle uddannelserne.
Rikke Hermansen
Rikke Hermansen er familie- og psykoterapeut MPF. Rikke er oprindeligt uddannet lærer, men har i mange år arbejdet som familieterapeut med særligt fokus på den skilte familie. Hun er uddannet i emotionsfokuseret parterapi (EFT), emotionsfokuseret familieterapi (EFFT), i PREP – Prevention and Relationship Enhancement program, i KIFF – psykoedukation for skilte, i Partjek og grupper for børn med skilte forældre. Rikke har undervist børnegruppeledere i mange år og har udviklet kurser og undervisningsmaterialer til efteruddannelser inden for skilsmissefeltet. Rikke har deltaget som børnegruppeleder i DR2-serien ”Barn i Skilsmisseland”.
Trine Hjorth Bønnerup
Charlotte Silas Houlberg Bengtson
Charlotte Silas Houlberg Bengtson er cand.psyk og specialist i psykoterapi og har stor erfaring med psykisk sårbare unge og voksne med misbrugsrelaterede temaer. Charlotte tilbyder samtidig konsulentbistand til opbygning af behandlingskoncepter i forhold til unge og voksne med dobbeltdiagnose og lignende udfordringer.
På Blackbird Institute underviser Charlotte på overbygningen.
John Hjarsø Mortensen
John Hjarsø er autoriseret cand. psych., certificeret Imagoterapeut og klinisk instruktør. Han har mange års erfaring med terapeutiske processer, konsulent- og undervisningsvirksomhed og er medstifter af Dansk Imagocenter.
På Blackbird Institute underviser John i parterapi og seksualitet på overbygningen.
Suzanne Lerche
Suzanne Lerche er oprindeligt uddannet jordemoder og kropsterapeutisk psykoterapeut. Hun har 25 års erfaring som privatpraktiserende psykoterapeut med individuelle, par, børn, familiedannelse, gruppeterapi, undervisning samt supervision.
Suzanne er optaget af, hvordan kontakten til os selv, kroppen, naturen og andre mennesker åbner op i dybere lag af vores bevidsthed og skaber fundament for udfoldelse og nye spor af nærvær. Suzanne har som jordemoder og psykoterapeut lang erfaring for det fine ordløse samspil mellem barn og forældre, som er så afgørende for vores tillid til livet.
På Blackbird Institute underviser Suzanne Lerche på overbygningen.
Mette Carendi
Mette Carendi er cand.mag i psykologi, forfatter, psykoterapeut og rådgiver med speciale i tilknytning, følelsesmæssig udvikling, traumebelastning og healing. Derudover hjælper Mette også par med at finde tilbage og genetablere forbindelsen og ekstasen, såvel som hun er velbevandret inden for personlig udvikling.
På Blackbird Institute underviser Mette Carendi på grunduddannelsen
Anine Boisen
Anine er par-, familie- og psykoterapeut, MPF, biologisk traumeterapeut og har en specialistuddannelse i narrativ terapi. Hun er desuden uddannet kaospilot, aktionslæringskonsulent, systemisk proceskonsulent m.m.. Anine har 25 års terapeutisk erfaring.
Grundstammerne i Anines terapeutiske virke er det narrative, det kropsorienterede og den eksistentielle terapi. Hun har stor erfaring i arbejdet med skam, traumer, angst, familie- og parforhold samt afhængighed. Anine har forsket i forældreinddragelse i håndtering af unges afhængigheder og har skrevet bogen ”Unge og hash”.
På Blackbird Institute underviser Anine på overbygningen.
Gæsteundervisere
Inge S. Holm er psykoterapeut MPF, master i organisationspsykologi og foredragsholder. Inge har skrevet flere bøger, blandt andet ´Livsfarlig familie´ og ´Forkert – skam, skyld og selvsabotage´.
Hun har speciale i traumatisk stress, chock og traume. På Blackbird Institute underviser Inge på overbygningen.
Sandra Heavey
Sandra har dyrket yoga i 25 år og har siden 2007 undervist og afholdt workshops og retreats i Danmark, Frankrig og Italien.
Sandra underviser i yoga på Blackbird Institute før og efter undervisningen 1-2 gange om ugen, som er gratis for de studerende. Se datoerne HER.
Yoga er ikke en konkurrencesport, så det gælder ikke om at være dygtig, men derimod om at skærpe din bevidsthed og rette den indad for der igennem at lære dig selv bedre at kende.
Sandras tilpasser yogaen så den passer til de studerendes energi, før og efter undervisningen.