Virksomhedens udbytte af familie- og psykoterapeut uddannelsen

På Blackbird Institute tror vi på , at kvaliteten af vores relationer afgør kvaliteten af vores liv, og at vi ved at forholde os bevidst og refleksivt til os selv og andre omkring os kan opnå en større grad af kontakt, forbundethed, trivsel og glæde. Vi uddanner relationskompetente mennesker, og gennemgående for alle vores uddannelser er, at de er fagpersonlige i den forstand, at de studerende altid arbejder integreret med udvikling af faglige og personlige færdigheder og kompetencer. Som arbejdsgiver vil du altså opleve, at vi har hele din medarbejder for øje, og at din medarbejders udvikling af nye færdigheder og kompetencer vil vise sig på tværs af
kontekster og arbejdsopgaver. Vores uddannelser er af højeste faglighed med engagerede og inspirerende undervisere, og vi har naturligvis sikret os, at de lever op til bå de internationale og ministerielle kvalitetskrav.

På overbygningen til familie- og psykoterapeut fortsættes og fordybes de foregående to års fagpersonlige læring og udvikling samtidig med, at medarbejderen teoretisk, metodisk og praktisk indføres i det terapeutiske håndværk. Ved endt uddannelse vil medarbejderen kunne kalde sig familie- og psykoterapeut og have oparbejdet færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre individuelle, par- og familieterapeutiske samtaler med fokus på at identificere og forandre de negative reaktions- og samspilsmønstre, som fastholder konflikt og tab af kontakt i de nære relationer.

Selvom fokus for overbygningen er familie- og psykoterapi vil du som arbejdsgiver opleve, at den viden og de færdigheder og kompetencer, som din medarbejder her tilegner sig, er yderst relevante også i arbejdssammenhænge, hvor der ikke arbejdes med børn, familier og terapi.

Som leder får du en relationskompetent nøglemedarbejder med stor menneskelig indsigt, som kan tage stærkt personligt lederskab, og som er trænet i at se bag om adfærd og lytte efter de underliggende processer, som driver mellemmenneskelige samarbejder og uoverensstemmelser. Du vil opleve en medarbejder som forholder sig nysgerrigt og refleksivt til både egne og andres indre motiver, værdier, følelser og behov, som har blik for at flere perspektiver og oplevelser kan sameksistere, og som evner at tilrettelægge og lede professionelle samtaler, der bidrager til øget imødekommenhed og forståelse for hinanden, nye handlemuligheder, kreativitet og udvikling af faglighed og samarbejde samt øget arbejdsglæde og -trivsel.

Fælles for alle vores uddannelser er, at vi arbejder med kontakt. Kontakten til os selv og til andre, da den er afgørende for vores tryghed og trivsel. Når vi føler os trygge i os selv og sammen med andre, tør vi vise, hvem vi er. Det er der, vi forbinder os dybest. Vi er født til at være forbundne, og når vi ikke kan forbinde os, lider vi. Med en uddannelse hos os, bliver du i stand til at styrke kontakten til dig selv og dine relationer – samt at hjælpe andre med det samme.

Fie Hørby

Blackbird Institute uddannelser

Tre grunde til, at din investering i medarbejderen vil kunne ses positivt på virksomhedens bundlinje

1. Personligt lederskab og menneskelig indsigt giver højere trivsel og lavere sygefravær

En medarbejder, du kan se potentiale i, får både et fagligt og personligt boost ved at komme på uddannelsen. Din medarbejder kommer hjem fra et modul på Blackbird Institute med fornyet energi og værktøjer til at tænke nye tanker.

Med større menneskelig indsigt og forståelse af sine kollegaer, sin rolle i virksomheden og sine kompetencer. Medarbejderen lærer at italesætte både ressourcer og udfordringer og at se, hvordan hun kan bringe sig selv videre fra svære situationer. Medarbejderen vil blive klar over hvilke arbejdsmæssige situationer, som er svære for hende og forstå hvorfor.

Med sin nye viden vil medarbejderen kunne forstå sit eget ansvar i
situationen og vil blive trænet i at undersøge sine handlemuligheder, så hun kan begynde at gøre noget andet og dermed skabe nye resultater. Medarbejderen vil lære at forstå sin egen rolle og det ansvar, vi alle selv har for at have det godt og være den bedste udgave af os selv. 

Stress er en følgesygdom af ikke at kunne sige autentisk til og fra. Evnen til at kunne lede sig selv – det vil sige evnen til at forstå og forvalte sit eget (arbejds)liv – er derfor en afgørende og ofte mangelfuld ressource i virksomheder. Når vi kender og står ved os selv, kan afgrænse os selv og indgå i samarbejder, sige ja, når vi mener ja og nej, når vi mener nej, så vil vi i langt højere grad undgå at blive stressede og udkørte og vil i stedet arbejde langt mere konstruktivt.

Medarbejdere som kan tage stærkt personligt lederskab bidrager til virksomhedens samlede trivsel med høj energi, lavt sygefravær og med alle sine ressourcer og kompetencer i spil.

2. Én medarbejders uddannelse kan løfte en hel afdeling – high performance teams

Når vi udvikler os personligt, kan vi være med til at løfte vores medmennesker. Som leder får du en nøglemedarbejder, som kan kommunikere klart, ansvarsfuldt og ærligt. Og stå ved sig selv.

Blackbird Institutes uddannelser har et konstant fokus på, hvordan medarbejderen kan videreformidle det, han eller hun lærer. Al læring bliver integreret med øje for, hvordan det kan omsættes i medarbejderens professionelle virke.

Medarbejderen vil blive i stand til at implementere teorien fra uddannelsen til hele virksomhedens fordel. Alle i teamet kan opleve at blive bedre til at tage lederskab og arbejde målrettet. Alle lærer at tage ejerskab for egen trivsel.

På mange arbejdspladser er det de interpersonelle relationer, som dræner og slider på de ansatte. Medarbejderen får indsigter i mellemmenneskelige relationer og lærer, hvordan vi som mennesker kan påvirke hinanden. Psykoterapeutuddannelsen giver din medarbejder et menneskeligt overskud, som kan bidrage til bedre samarbejde i virksomheden og til, at I undgår at slide på hinanden og på relationerne.

Større psykologisk kendskab i teori og praksis giver forståelse af hinanden, så vi kan kommunikere tydeligere og mere effektivt og med respekt for forskelligheder. Medarbejderen kan bidrage til at implementere en kultur, hvor forskellighed er en gevinst, snarere end en udfordring.

3. En psykoterapeutuddannet medarbejder kan afhjælpe fastlåste og drænende konflikter

Konflikter er tidskrævende og energikrævende. Det er hårdt og det er dyrt. Sygefravær er ofte et resultat af langvarige konflikter og personlige gnidninger.

Psykoterapeutuddannelsen sætter medarbejderen i stand til at agere konfliktmægler og facilitator. Medarbejderen lærer, hvordan hun kan tage vare på sig selv i svære situationer og bevare overblikket og varmen for sine medmennesker i konflikter og udfordrende samtaler og møder.

Medarbejderen får et sprog, hun kan bruge i svære samtaler og lærer at forstå, hvordan fastlåste situationer kan opløses. Medarbejderen vil få konkret erfaring med, hvordan konflikter kan bruges som kilde til udvikling for både det enkelte menneske og for virksomheden som helhed. Resultatet er, at langvarige og fastlåste konflikter og gnidninger helt eller delvist undgås og bliver opløst langt før de går i udbrud. Det sparer virksomheden for penge og gør en positiv
forskel på bundlinjen, fordi medarbejdernes trivsel øges og det psykiske arbejdsmiljø forbedres. Jo bedre vi har det, jo flere ressourcer kan vi bringe i spil. 

Uden drænende konflikter har alle medarbejdere større overskud til kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.

Har du spørgsmål til uddannelsen?

Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål. Udfyld formularen og så kontakter vi dig hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!