Blackbird Institutes teoretiske fundament

Det eksistentielle, det psykodynamiske, det somatiske og det neuroaffektive perspektiv er Blackbird Institutes teoretiske fundament, og den oplevelsesorienterede metode er den gennemgående tråd.

Metodisk er vores tilgang baseret på især EFT, narrative grundtrin og kropsterapeutiske metoder, som tilsammen giver det helhedssyn og den ”almene dannelse” i psykoterapifaget, som bedst muligt gør os i stand til på én gang at overskue kompleksiteten og fange nuancerne i det terapeutiske arbejde.

Alle de metodiske greb og perspektiver, vi præsenterer dig for, falder således inden for den samme teoretiske ramme og har det fænomenologiske og oplevelsesorienterede ståsted som rygrad.

Det eksistentielle

Fra det eksistentielle perspektiv beskæftiger vi os med menneskers livsvilkår og bl.a. frihed, livsvalg, ansvar, angst, forgængelighed/død, og hvad vi gør for at skabe mening i vores tilværelse.

For os er formålet at udvikle vores bevidsthed om, hvorfor vi ser og opfatter os selv og tilværelsen, som vi gør, vores værdier, antagelser, adfærd og følelser, og hvad vi ønsker, skal fylde i vores liv.

Grundtanken er, at bevidsthed om vores vilkår og det at forholde os til vores eksistens gør os i stand til at gå vågne gennem livet og skabe vores tilværelse gennem de valg, vi hele tiden tager.

Det psykodynamiske

Blackbird Institutes psykodynamiske perspektiv er funderet i John Bowlbys tilknytningsteori og Carl Rogers humanistiske psykologi og har den aktuelle teoridannelse omkring emotionsfokuseret terapi (EFT) og narrativ terapi som primær referenceramme. 

Ud fra dette perspektiv har vi især fokus på det at acceptere, forholde os til og være med vores følelser og blive bevidste om deres ophav, så vi med omsorg for os selv og så dybt som muligt kan få den indsigt, vi har brug for, for at kunne træde frem som dem, vi er, blomstre til vores fulde potentiale og leve vores liv med dem, vi elsker, uden at fortiden og de forældede narrativer spænder ben for os.

Det somatiske

Ud fra det somatiske perspektiv er vi konkret optagede af ”dansen med nervesystemet”, som i det terapeutiske arbejde fx vil sige:

Hvordan spørger vi ind til kroppen? Hvad holder vi øje med kropsligt under samtalerne (hos os selv og den anden), og hvordan inddrager vi det i terapien? Hvordan forstår vi de kropslige responser, som vi oplever under samtalerne, og hvad gør vi konkret med det, så det kan bevæge sig / reguleres? Hvordan ser kamp, flugt, frys, beskyttelse og kollaps ud? – osv.

Vi undersøger, hvordan vi – kropsligt – bevæger os i skamkompasset (Susan Hart og Marianne Bentzen), hvordan vi eksternaliserer kropslige fænomener, som en måde at undersøge dem sammen på, samt hvordan vi ”lander” vores klient, hvis noget bliver overdoseret, og vandet bliver for dybt under os.

Det neuroaffektive

Det neuroaffektive perspektiv er en forståelsesramme, som bygger bro mellem psykologi og hjerneforskning. Det er udviklet af danske Susan Hart (som siden har videreudviklet det i samarbejde med især Marianne Bentzen) og baserer sig på koblingen mellem den neurovidenskabelige forskning om hjernens opbygning (Paul MacLeans ‘Treenige hjerne’) og psykologiske teorier om tilknytning og relation.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi og Susan Harts neuroaffektive kompas beskriver, at vi har én hjerne, der udvikler sig i tre niveauer i takt med vores alder: krybdyrhjernen, der styrer vores mest basale behov, pattedyrshjernen, der tager sig af følelser og tilknytning, og den præfrontale hjerne, der varetager vores kognition, læring og mentalisering.

Det neuroaffektive perspektiv er betydningsfuldt at have med i det terapeutiske rum, fordi det giver os en grundlæggende forståelse af, at og hvordan vi er sociale væsner: at vi udvikler vores personlighed, følelsesliv, handlemåder og mønstre gennem de interaktioner, vi har med andre.