Sådan passer I bedst på børnene under skilsmisse
Når vi skal skilles og skal hvert til sit, skal vi stadig fungere sammen, hvis vi har børn sammen. Det samarbejde, som nu skal finde sin form på ny mellem os forældre, kommer til at være afgørende for, hvordan børnene kommer gennem skilsmissesorgen og kommer til at trives fremadrettet. Det vigtigste for børns trivsel er nemlig, hvordan vi som forældre har det med hinanden. Det gælder både, hvis vi bor sammen eller er skilt.
For alle børn medfører skilsmisse store tab. Tab skaber sorg, og børn reagerer forskelligt på denne sorg. Hvis vi ikke har øje for barnets måde at sørge på, kan det komme til at gå alene med tabet og sorgen, hvilket gør det svære for barnet at komme igennem skilsmissen. Alle forældre vil det bedste for deres børn. I en skilsmisse er vi som forældre derfor ofte naturligt optagede af, at få det til at gøre mindst muligt ondt på børnene, og vi vil så gerne gøre det ”rigtige”. Men hvad er det ”rigtige” at gøre? Det giver Fie Hørby nogle af sine bud på her:
6 råd til par, der skal skilles:
1 Sørg for en ansvarlig skilsmisse
Når vi ender med at gå fra hinanden, er det vigtigt at huske på, at det er vores skilsmisse – ikke børnenes. Derfor er det afgørende, at vi tager alt ansvaret som voksne. En lykkelig skilsmisse findes ikke. Men man kan tale om en ansvarlig skilsmisse, hvor de voksne bærer ansvaret for det, der foregår. Så de kan sætte børnene så meget fri som muligt. Det gør de ved at blive på egen banehalvdel og tage ansvar for sit eget bidrag og snakke med sin eks-partner på en måde, som netop ikke er anklagende, angribende eller bebrejdende, for det som foregår mellem mor og far, som børnene ligger imellem. Selvom man skilles og bor i to forskellige hjem, så svømmer børnene stadig i det vand, der er mellem forældrene.
I den ansvarsfulde skilsmisse ligger også at understrege for børnene igen og igen, at det aldrig er deres skyld, at forældrene bliver skilt. Det er et stor chok for børn, uanset hvor gamle de er, at kærligheden kan stoppe. For det har de ikke erfaring med. Børn elsker deres forældre ubetinget, så de bliver bange for, at mor og far kan holde op med at elske dem også.
2 Kommuniker kærligt og konstruktivt
“Jo mere forældrene stridens, jo mere selvoptagede er de. Det skal ikke forstås som en moralsk bebrejdelse, men som en psykologisk kendsgerning,” skriver familieterapeut Jesper Juul i sin bog “Barnets tarv ved skilsmisse”. Men det kan jo være svært at kommunikere godt, når man bliver skilt, hvis man ikke engang evnede det, da man var gift.
Når man har det dårligt, kan det føles enormt forløsende at rette sin vrede, sorg og dårlige samvittighed ud og over på et andet menneske. Men det forløser intet på den lange bane, vi er nødt til at holde os selv tilbage, når vi er alt for ramte. Det er vigtigt at have børnene for øje, når vi kommunikerer på trods af vores frustrerede og sårede følelser. Begge forældre er nødt til at lytte til hinanden og høre hinandens forestillinger om, hvordan livet skal se ud nu. For som Jesper Juul skriver i førnævnte bog, er eksplosive og nedrige skilsmisser præget af forældrenes magtkamp “ganske enkelt traumatisk for de involverede børn. Forældre, som krænker og sårer hinanden, fordi de i deres indbildning slås for børnenes tarv ødelægger netop deres tarv.” Og evner man vitterligt ikke at kommunikere, må man tage ansvar for at få hjælp til det via en mægler eller gennem skilsmisseterapi.
3 Sig sandheden
Den dag, I fortæller jeres barn, at I skal skilles, bliver en dag, de vil huske for evigt. Så gør det så nærværende og trygt som muligt – og vær ærlige. Hvis mor har fundet en ny kæreste, eller det er far, der vil skilles, så skal børnene vide det. Børn har godt af at høre sandheden, men vi skal ikke fortælle dem alt, og vi skal heller ikke lyve. Det skaber mistillid, og hvis der er for mange huller i mor og fars forklaringer, begynder børnene selv at udfylde de huller og skabe deres egne historier – og den kan have en masse fantasier og frygtscenarier indbygget, som måske er meget værre end virkeligheden. Så giv historien i de store linjer og server den med en loyalitet over for den anden partner. For barnet føler sig som en del af både mor og far. Det er vigtigt for et barn at kunne blive ved med at elske både sin mor og sin far og føle sig fri til det. Så hvis mor sviner far til, er det den del af sig selv, som barnet får svært ved at holde af og kan begynde at fraspalte. Man er nødt til at være den voksne, uanset hvor såret eller forsmået den ene forælder måtte være. Og skyldes skilsmissen utroskab, og at der er kommet en ny partner ind i billedet, lyder anbefalingen fra flere af eksperterne, at man venter op mod to år med at introducere barnet for vedkommende.
4 Lav en ordning for barnets bedste
Dette er nok det vigtigste og det sværeste for mange, som skal skilles. Nemlig det at lande en aftale om, hvor børnene skal have bopæl, og hvordan samværet skal deles. Begge forældre elsker deres børn overalt på jorden, og at skulle fordele, hvor lidt og hvor meget man skal se sine børn, er meget sårbart. Så hvis der kan komme tryghed ind i den samtale, er det nemmere at være samarbejdsvillig, og så det bliver for barnets bedste. Forskning på området, foretaget af bl.a. psykolog Gert Martin Hald, peger på, at søskende har godt af at følges, og at børn har brug for ét fast hjem. Især, når de er små. Mange faktorer spiller dog ind – afgørende er også hvilken af forældrene barnet har brugt mest tid sammen med og er mest knyttet til. Det er vigtigt at gøre en deleordning dynamisk, da barnets lyst og behov løbende vil ændre sig. Barnets tarv skal altid komme først.
5 Støt børnenes sorg
I faglitteraturen bliver skilsmisse ofte kaldt “den ensomme sorg”, fordi livet rundt om barnet fortsætter vanligt, selv om barnets verden er ødelagt. Det tager i gennemsnit op mod fire år at komme gennem sorgen for et barn. Ikke sådan at sorgtilstanden er kronisk, for børn går ind og ud af sorg. Men forstået på den måde, at det er vigtigt, at forældrene er opmærksomme og husker på, at al adfærd hos barnet er en måde at kommunikere på. Det er vigtigt, at forældrene tager ansvar for at snakke om sorgen. For hvis vi ikke tør tage livtag med det svære og konfliktfyldte, så bliver det børnene der bærer det. De lærer, at det kan være farligt at snakke om det, der er. Det vigtigste er, at vi er tilgængelige for børnene. Også når de er hos den anden forælder. Vi skal tale med dem om det, der foregår. Generelt taler forældre alt for lidt med deres børn om skilsmisse. Tal med barnet på barnets præmisser; det handler ikke om, at du skal tale om, hvordan du har det, men vær optaget af, hvordan dit barn har det, og hvad det har brug for. For det, der er traumatisk for børn, er tit det, de ikke kan dele, og det de bliver ensomme og alene med. Vi holder barnets følelsesliv og indre tilstande levende ved at give plads til dem og tale med dem. Og det er vigtigt at blive ved med lang tid efter skilsmissen, for den vil altid være en sorg for dem. Det bliver ved med at være svært til højtider, fødselsdage og i til tider i hverdagen. Det kan børn sådan set godt leve med, hvis de kan dele det med os og blive mødt i det. Så det er afgørende for deres trivsel. Det handler ikke om, at mor og far ikke selv må være kede af det. Børn kan synes, det er rart at se, at mor og far også er kede af det, når nu deres egen verden er styrtet i grus. For så kan man dele sorgen, og det gør den lettere at bære. Det er altafgørende at tage ansvaret fra barnets skuldre og sige, I voksne nok skal finde ud af det. Det skal ikke være fejlfrit, vi skal ikke være dydsmønstre, men vi må give børnene meldinger om, at det er, som det er, mens vi igen og igen understreger, at det ikke er børnene skyld eller ansvar.
6 Husk din selvomsorg
Skilsmissebørn, som bor i to hjem, lever ikke kun i to forskellige familier, men lever også i stemningen imellem dem. Endnu vigtigere end hvilke deleordninger, vi voksne kan blive enige om, er derfor, hvordan vi bliver enige, og hvordan vi samarbejder på trods af uenighed. En skilsmisse er det mest hjerteknusende for børn. Men de kan godt erfare, at livet bliver godt igen, selvom deres verden er gået i stykker. HVIS altså forældrene kan støtte, møde og holde dem og evne at tage ordenligt vare på sig selv, børnene og hinanden. Og man tager sig allerbedst af sine børn, når man tager sig af sig selv. Voksne har brug for at have et andet voksent menneske, en ven eller en terapeut, som kan møde al den frustration, vrede og sorg, som vi måtte være fyldt af. Ellers kan vi ikke undgå at hælde det ud over ungerne. Det er voldsomt for alle partner at blive skilt, og derfor fortjener de voksne hjælp og støtte i denne proces. Ligesom man siger, at it takes a village to raise a child, så kræver det på samme måde hjælp og støtte, når en familie opløses.
Man tager sig allerbedst af sine børn, når man tager sig af sig selv.
Dele af teksten stammer fra en ældre artikel udgivet hos tothemoonhoney.com skrevet af Karen Pallisgaard sammen med Fie Hørby
