Der er for lidt disciplin og ro i de danske klasselokaler. Det mener i hvert fald børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der planlægger at skærpe ordensbekendtgørelsen for landets skoler, og som opfordrer til, at børn sendes uden for døren eller hjem, når du opfører sig “uregerligt”. Det udtaler Tesfaye den 23.2.24 til DR.
Til det siger Blackbird Institutes direktør Fie Hørby:
Når diskursen fra vores undervisningsminister bærer præg af mere disciplin, sanktioner, konsekvenser, og at “alting ikke skal være til diskussion” i klasserummet, så kan det presse både fagfolk og forældre til at lægge et ydeligere pres på børn, der i forvejen er presset. Tryk avler modtryk – det er en naturlov.
De gamle måder kan ikke bringe os nye steder hen. Det ved mange forældre og fagfolk godt, og det er meget sandsynligt derfor, de ikke griber til de sanktioner, de ellers har til rådighed – og som Tesfaye efterlyser.
Når “uregerlige” børn sendes hjem som en “konsekvens” af deres opførsel, glemmer vi, at deres største ønske er at høre til. Så når vi sender dem væk, straffer vi dem på hårdeste vis og forventer, at de bliver klogere. Det er indbegrebet af den sorte skole. Men vi ved i dag, at jo mere forkert, man føler sig – jo sværere er det at gøre det rigtige.
Vi ved også, at når børn larmer “uregerligt” i fællesskabet, må vi se bag adfærden for at kunne hjælpe dem med at gøre noget andet. Der er en god grund et sted, hvor de reagerer på deres omgivelser. Hvis vi blot sender dem hjem til en “alvorlig” snak, skærper disciplinen og sanktionerer, så bliver vi ikke klogere på det reelle problem. Vi forstærker det.
Det betyder ikke, at det ikke kan være godt og nødvendigt for et barn at komme hjem fra sin institution. Men hvis hjemsendelsen er en straf med efterfølgende eksklusion og alvorlige snakke, der ikke er nysgerrige på barnets perspektiv og parate til at hjælpe det – men kun har fællesskabet for øje – så bliver vi en del af problemet frem for at være en del af løsningen.
Hvad er så alternativet?
På Blackbird Institute peger vi på:
– Flere ressourcer i klasselokalet. En lærer til 20-28 elever er for lidt. Det presser både lærere og børn, og det setup kan få mange “ud af sig selv”.
– Kortere skoledage, som børn reelt kan klare uden at blive overstimulerede og få psykosomatiske reaktioner, som flere lægefaglige personer allerede har peget på.
– Relevant efteruddannelse og supervision til lærere og pædagoger, så afmagt og stress ikke skal udbrænde og sygemelde vores fagfolk. OG så fælles værdier kan bære samarbejdet i klasserummene med en ledelse båret af tydelighed, autenticitet, tryghed og anerkendelse. Værdier, der understøttes af FN’s Børnekonvention.
