Det nye børnesyn er sundt for samfundet

Men når vi mødes med respekt, så trives og udvikler vi os bedre. På den måde har vi mere at tilbyde det fællesskab og samfund, som vi er en del af.

Engang fortalte man børn, at de skulle fylde mindre. Larme mindre. Måske endda være lidt mindre. Men grænserne for, hvad man ser som god opdragelse – og ikke mindst velopdragne børn – har rykket sig. Markant. Det såkaldt »nye børnesyn« giver anledning til store konflikter mellem forældregenerationerne i en tid, hvor det nye mantra handler om at tage børns følelsesliv seriøst på et hidtil uset niveau.

»Der er sket et markant skifte i måden, vi ser og forstår børn på. I dag anerkendes børn som ligeværdige med voksne jf. Børnekonventionen. Den status har børn aldrig haft tidligere,« forklarer Fie Hørby, der er en af tidens markante eksperter inden for børneopdragelse.

Hun er 48 år, cand.mag. i dansk med speciale i diskurspsykologi, familie- og psykoterapeut, mor til tre, og så udgav hun i 2011 bogen »Drop opdragelsen!«.

Med bestselleren blev hun en stemme, som store dele af den yngre forældregeneration har hørt om, og som flere læner sig op ad.

Hun lever blandt andet af at udbrede kendskabet til »det nye børnesyn« på det familie- og psykoterapeutiske Blackbird Institute, som hun selv har stiftet. En stor del af det nye børnesyn er forankret i tilknytningsforskningen, fortæller hun. Herfra ved man, at det er mindst lige så vigtigt at være optaget af, at børn bliver mødt med respekt og anerkendelse af deres følelser, som det er vigtigt at være en klar og tydelig forælder, der også er i stand til at sætte sine personlige grænser. Kærlighed ikke længere er nok, hvis vores handlinger og ord opleves ukærlige af et barn.

Fie Hørby mener, at Berlingskes dugfriske meningsmåling af danskernes syn på børneopdragelse giver et indblik i den kløft, hun i så mange år har beskrevet:

Nemlig kløften mellem bedsteforældre, der er opdraget med kæft, trit og retning. Og den nye, mindre følelsesforskrækkede forældregeneration, der er opdraget med større forståelse for deres følelser – og nu opdrager familiens yngste efter samme modus.

Vi trives, når vi mødes med respekt og tryghed

De seneste år har vi diskuteret det nye versus gamle børnesyn. God og dårlig opdragelse. Svigt. Hjemmepasning. Skældud. Skærmtid. Og alle de forskellige måder, forældre går til børneopdragelsen på.

Børneopdragelsen er med andre ord blevet en slagmark, hvor ideologier og verdenssyn tørner sammen, mens børnebørnene til tider klatter tomatsuppe ud over bedsteforældrenes Børge Mogensen-sofa uden sanktioner fra forældrene. 

Og Berlingskes meningsmåling blotlægger da også, hvordan 55 procent af danskerne opfatter nutidens børneopdragelse som så inkonsekvent og inkluderende, at det er decideret skadeligt for børnenes udvikling. Derudover afslører den, at flertallet synes, at børn i dag får lov til at bestemme for meget og bliver irettesat for sjældent.

»Der er mange, der har fået det nye børnesyn galt i halsen. Mennesket tænker i modsætninger. Så når det ikke er kæft, trit og retning, så tror man bare, at det hele bare er laissez faire og uden grænser, og at forældre bare siger ja til alt, fordi det påfører barnet trauma at sige nej,« siger Fie Hørby, som oplever, at yngre forældre nærmest har fået berøringsangst i forhold til at sætte grænser for deres egne børn.

Men et meget tydeligt og autentisk lederskab er en enormt vigtig pointe i det nye børnesyn. I det nye børnesyn er børn og voksne ligeværdige, men ikke ligestillede. Det er stadig de voksne, der har magten og ansvaret, og det er dem, der bestemmer. Det er den pointe, der er røget ud for mange kritikere – særligt i den ældre generation.

Og hvis man ser på børneopdragelse med pragmatiske briller, så er der ifølge Fie Hørby en samfundsmæssig gevinst at hente, hvis man opdrager efter det nye børnesyn. For gør vi det, så bliver mennesker en mindre belastning for samfundet:

»Forskningen viser os, at når vi hver især bliver mødt med respekt for vores følelser, behov og grænser, så føler vi os trygge, og det må ikke forveksles med at få sin vilje. Det er to forskellige ting. Men når vi mødes med respekt, så trives og udvikler vi os bedre. Og når vi trives bedre, bliver vi mere robuste. På den måde har vi mere at tilbyde det fællesskab og samfund, som vi er en del af, siger Fie Hørby til Berlingske.

Teksten her er uddrag fra artiklen “Børneopdragelse splitter os: Bedsteforældre ser ned på moderne opdragelse – men de misser en pointe” fra Berlingske 6.2.24. Du kan læse hele artiklen her.

Brug for at mødes?

Vil du møde os, er du meget velkommen til at tilmelde dig et af vores informationsmøder.