Få Fie Hørbys tips til at være kontaktfuld
Vi mennesker er født til kontakt og forbundethed, vi kan ikke overleve uden.
Vores børn læner sig ind i vores system, og det er os, der har ansvaret for, hvad de læner sig ind i. Den kontakt og det nærvær vi voksne har til os selv, er afgørende for den kontakt og det nærvær, vi kan tilbyde vores børn. Børn opfanger al den kommunikation, der foregår mellem linjerne.
I øjnene, der kigger den anden vej, vejrtrækningen, der sukker tungt eller ansigtet, der forstiller sig. Smilet, der ikke når øjnene. Eller munden, der siger ja, mens kroppen siger nej. Børn orienterer sig efter deres sanser. Kroppens sprog og intelligens udgør omkring 90% af vores mellemmenneskelige kommunikation. Det, vi tror er usynligt eller ikke har tradition for at tage for gode varer, men som vores sanseapparat forlængst har opfanget, kan vi med fordel lytte til og blive klogere af.
Denne dybe forbundethed har vi måke nemmest ved at mærke, når vi er sammen med vores nyfødte barn. Det er ved hjælp af forbundetheden, vi kan begynde at lære hinanden at kende. Barnet sanser nuancerne i os, og vi lærer os nuancerne i barnet. For eksempel går der ikke lang tid, før vi kan høre forskel på dets gråd. Vi kan høre, om barnet er utilfreds, ked af det eller ulykkeligt, om det har ondt, er sultent eller trænger til en ren ble. Nogle gange må vi gætte os til grådens årsag, men det vi kan være helt sikre på er, at der altid er en årsag.
Spædbørn har samme behov som ældre børn for at blive mødt der, hvor de er.
De har brug for at kunne føle sig genkendt. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på barnet sindsstemninger og møder det dér.
Hvis vi har besluttet at lægge barnet til at sove i barnevognen, og det giver udtryk for utilfredshed med det, kan vi finde på at sige:
Ih, hvor er det bare dejligt, at du nu skal ligge her og hygge dig.
Det er bare ikke sådan barnet har det. Derfor kan det bedre føle sig mødt, hvis vi kærligt og bestemt siger:
Du lyder da slet ikke tilfreds med at skulle ligge her.
Og så tilføje nogle trøstende ord og kærtegn.
På den måde kan barnet finde ro, fordi det føler overensstemmelsen mellem, hvordan det har det, og den omsorg vi møder det med.
Nyfødte børn er hjælpeløst afhængige af deres forældre. Så det første halve til hele år er det vores opgave at gøre, hvad vi kan for at tilfredstille deres basale behov for kærlig omsorg, mad, søvn – og en ren ble.
Selv om nybagte forældre derfor er nødt til at tilsidesætte mange af deres egne behov for at kunne tilfredsstille barnets, så gælder det om at finde en passende balance, så vi ikke at giver mere, end vi har det godt med – og som vi kan holde til.
Der gælder nemlig det samme for spædbørn som for alle andre børn: De har det bedst, når deres forældre har det godt.
Spædbørn har brug for kropskontakt, øjenkontakt – al slags kærlig menneskelig kontakt, og de har brug for stille stunder med sig selv.
Det er heldigt, for de samme behov har vi forældre.
At være sammen med fuld opmærksomhed døgnet rundt, er opslidende – både for barnet og for os. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at skaffe os mulighed for at lade op. På den måde kan vi også meget nemmere give vores barn en nærværende kontakt. Man kan måske sammenligne det med sikkerhedsinstruktionen i fly: Anbring egen iltmaske, inden du giver barnet den på.
